Hvordan fungerer en røgsuger?

Undrer du dig over hvordan en røgsuger egentlig fungerer? I denne informative artikel, vil vi kigge nærmere på, hvad en røgsuger er og hvordan den fungerer rent teknisk, samt hvordan en røgsuger påvirker optænding i din brændeovn.

 En røgsuger fungerer egentlig på en meget simpel måde. Lad os starte med at kigge på et visuelt billede, som giver os et overblik over hvordan en røgsuger er forbundet til brændeovnen.

Som du kan se her, så er brændeovnen nederst, derfra går skorstensrøret op igennem taget og ud, hvorfra der så er installeret en røgsuger på toppen af skorstenen. Som du kan se så er der en hvid firkant med nogle røde signalbølger både nede og oppe. Den nederste er et styringssystem eller kontrolpanel kunne man kalde det, som styrer skorstenstrækket i brændeovnen. Den øverste firkant som sidder lige under røgsugeren, er den som modtager signalet fra styringssystemet. Denne enhed, giver dig fuld adgang til at styre din skorsten og dit skorstenstræk. Så hvis det f.eks. er svært for dig at optænde din brændeovn, så er det her hvor styringssystemet kommer ind i billedet. Så regulerer du blot på skorstenstrækket enten vha. styringssystemet på væggen eller via en App.

Røgsugeren som er installeret på toppen af din skorsten, skaber det man kalder for et ”negativt tryk” i skorstenen. Dette negative tryk, gør at ilden brænder langt mere rent miljøvenligt, og røgfrit, end hvis man ikke har installeret en røgsuger. Dette negative tryk fjerner røg og tilføjer mere oxygen, så brændeovnen brænder bedre og renere. Husk at du selv regulerer hvor meget eller hvor lidt skorstenstræk der skal være, via kontrolpanelet.

Kører du et biomasseanlæg, eller skal du bare have installeret en røgsuger på din fabrik, virksomhed eller større foretagende, kan en installation af en røgsuger, se ud på følgende måde:

1. Er røgsugeren

2. Er kontrolpanelet som du styrer røgsugeren med

3. Isoleringsknap som er lovpligtig at have installeret

4. Tilbehør til installationen

Røgsugersystemet fungerer egentlig på samme måde, som hvis det var en privat bolig, men ofte investerer man i en større og mere teknisk detaljeret røgsuger, hvis man skal bruge den til et større foretagende. Exodraft har mange forskellige røgsugere, som henvender sig til forskellige brug. Hvis du kunne tænke dig at se et overblik over hvilke røgsugere de har på markedet, som måske passer til dine behov, så kan du se deres udvalg her: https://exodraft-roegsuger.dk/produkter/rogsugere/